Opvækst med skygger

01

I terapi med barndommens bagage

Hvis du læser dette her nu, så er meget i din barndom faktisk lykkes, uanset om det føles sådan. Det er en imponerende bedrift at blive født og udvikle sig til det voksne individ som du er nu. Men ingen af os kommer dog uskadte igennem vores barndom, og nogen af os har flere sår end andre. Alkohol, mobning, dysfunktionelle familieforhold mv kan forstærke problemet. Hvad var dit barndoms skjulte budskab? Var det fx ok at have selvstændige følelser og meninger?

02

Kan du slippe mønsteret?

Gamle mønstre fra vores barndom kan skade nuværende relationer igennem genindspilninger af det vi lærte den gang. Det som virkede den gang, men som ikke længere er hensigtsmæssigt som voksen. For at vi kan få afviklet disse mønstre skal vi først få øje på dem. Måske er du allerede nået så langt, men bliver ved med at falde i den samme grøft igen og igen. Disse uhensigtsmæssige mønstre er skabt i relation med andre og derfor skal de også skal løses i relation med andre. Nogle ting kan måske forløses i dybe venskaber eller i en kærlighedsrelation. Andre gange er det bedre at tage dem med i terapi.

03

Vejen gennem nervesystemet

Den første periode af vores liv er vi uden sprog og har meget begrænset adgang til vores kognitive selv. Hvis denne periode af vores liv har være udfordrende kan det være svært for vores voksne, kognitive selv, at få adgang til hvad det var, der gik galt den gang. Måske er det bare en fornemmelse af rodløshed, angst eller lignende. Kroppen og nervesystemet husker dog udmærket og det er tit den eneste måde at arbejde med og forløse disse traumer. I terapien er tålmodighed og en tryg relation afgørende.

 
Scroll to Top