Om terapi hos Jacob

Med en solid baggrund i psykoterapi, tilbyder jeg professionel støtte og vejledning til at hjælpe dig med at håndtere udfordringer og kriser i dit liv

Psykoterapeut Jacob Buch-Andersen

Som certificeret psykoterapeut har jeg omfattende erfaring med at hjælpe mennesker gennem kriser, uanset om de stammer fra aktuelle livshændelser eller dybtliggende mønstre. Min tilgang fokuserer på at forstå nervesystemet og understøtte en transformativ identitetsoplevelse.

Jeg har haft privilegiet af at hjælpe et mangfoldigt udvalg af klienter. Mine klienter kommer fra forskellige baggrunde og står over for forskellige udfordringer, herunder traumer, angst, depression, relationelle problemer og meget mere.

01
Helhedsorienteret tilgang

Jeg arbejder med det hele menneske og ser krop, følelser og sind som flere sider af samme sag.

02
Klient centeret

Din oplevelse af at være dig er omdrejningspunktet i terapien. Jeg forsøger altid at møde dig præcis som den du er.

03
Fokus på nervesystemet

Jeg hjælper dig med at skabe balance i dit nervesystem, så du kan håndtere dine følelser, stress og udfordringer bedre.

Min mission

Min mission er at skabe et trygt og støttende rum, hvor klienter kan udforske deres indre verden og udvikle modstandskraft. Jeg hjælper klienter med at leve autentiske og meningsfulde liv, ved at dyrke en dyb følelse af selvbevidsthed og selvkærlighed.

Mange af vores udfordringer opstår, når vi mister den autentiske forbindelse til os selv eller andre. I terapien oplever jeg tit at kunne genkende dele af klientens smerte hos mig selv, i en eller anden form. Det er for mig en vigtig mulighed for et personligt møde med klienten. Denne klangbund af fælles-menneskelighed er vigtig, for her opstår der ægte forbindelse mellem klient og terapeut. Det er i sig selv helende.

Du kan eventuelt læse om min personlige historie ved at trykke her

I terapien er det dig der er i fokus, og ikke mig. Men hvis du er nysgerrig, så kan du læse min historie her.

For efterhånden mange år siden arbejdede jeg i en kommune, hvor jeg på et tidspunkt fik en sag som skulle ændre mit liv – på godt og ondt. En frustreret borger forfulgte mig på forskellig vis i gennem ca. et halvt år. Det konstante pres og dødstrusler, krøb lige så stille ind under huden på mig, uden at jeg selv bemærkede det. Der er ingen tvivl om at jeg selv var den sidste til at opdage hvor slemt det stod til. Lige så stille trak jeg mig for sociale sammenhænge og blev mere og mere indadvendt. Mit arbejde og mit liv blev mere og mere et løb på stedet, jeg piskede derudad, men som en blind høne. Jeg samlede en sag op og brugte 5 minutter på den. Så hoppede jeg planløst videre til den næste. Jeg fik mere og mere travlt og udrettede mindre og mindre.

Dette udviklede sig til en “dødsspiral”, hvor mit overblik over mit liv gradvist blev mindre og mindre. Efter et halvt år var mit liv, og mit parforhold under opløsning. En efterårsdag nåede jeg endestationen. Jeg punkterede mentalt og kropsligt, jeg kunne ikke mere. Herefter fulgte måneder med krise på alle tænkelige planer, i krop, nervesystem, tanker, identitet osv. Når jeg kigger tilbage, så virker det som en periode hvor alt brød sammen. Selvom det var meget smertefuldt, så var det også starten på noget nyt, fordi blev sprængt nogle grænser og overbevisninger om min identitet og verdensopfattelse. Jeg var tvunget til at begynde forfra i mit liv. På mit “liv nr 2”. Hvor jeg blev tvunget til at begynde at forholde mig til alle de problemfyldte sider af mit liv som jeg havde fejet ind under gulvtæppet.

Jeg kan ikke overdrive hvor meget mindfulness har betydet i denne proces. Det har både været vigtigt til at mærke det som er godt og helt og givet mig styrke til at se det svære i øjnene. Det har været mit fundament i min uddannelse som terapeut. Mindfulness handler om at være her lige nu, og det er en stor fordel selv at være tilstede hvis man fx går i terapi.

Ovenstående skal ikke forstås som “frelst”. For det første har jeg præcis lige som alle andre stadig udfordringer jeg slås med. Herunder et nervesystem, der kræver min opmærksomhed og som skal passes og plejes. For det andet vil jeg til hver en tid helst have været fri for disse ubehagelige oplevelser – det er ikke noget jeg ønsker for nogen. Men når det nu gik, som det gik, så føler mig meget mere levende og tilstede end før. Det er jeg glad og taknemmelig for.

Uddannelse mv

  • Psykoterapeut uddannelse fra ID Academy
  • Igangværende efteruddannelse som traumeterapeut i Somatic Experiencing
  • Mentorforløb, ved Ole Vadum Dahl
  • Mindfulness uddannelse (MBSR) på Århus universitet og University of Massachusett (UMASS) i USA
  • Certificeret online mindfulness lærer fra East Coast Mindfulness LLC
  • Diplom-uddannelse i ledelse
  • Uddannet biolog, ansættelse i det offentlige
  • Frivillig i fængselsbesøgstjenesten i Røde Kors.
  • Individuelle samtaler og gruppeforløb for pårørende til folk der har begået selvmord, som frivillig i Nefos, netværket for selvmordsramte.
 
Scroll to Top